Hvilke epilepsipræparater giver en øget risiko for vægthæmning hos nyfødte? Og hvilke epilepsipræparater gør ikke? Skandinaviske forskere har fulgt fire millioner børn for at få det afklaret.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Skandinaviske forskere har fulgt 4,5 millioner nyfødte i tyve år for at få afklaret, hvilke præparater der kan give hvilke bivirkninger hos fosteret. Foto: Stockfoto
Mindre undersøgelser har tidligere vist, at visse epilepsipræparater er forbundet med en risiko for lavere fødselsvægt hos børn født af gravide, der er behandlet med epilepsimedicin. Nu har danske forskere sammen med kollegaer fra de andre nordiske lande fulgt 4,5 millioner nyfødte i tyve år for at få afklaret, hvilke præparater der kan give hvilke bivirkninger hos fosteret.
Kæmpeundersøgelsen viser, at børn af mødre, som fik lægemidlerne carbamazepin, oxcarbazepin, clonazepam og topiramat, havde større risiko for at blive født med lav fødselsvægt i forhold til graviditetsuge. Lægemidlet carbamazepin var desuden forbundet med risiko for, at barnet blev født med mindre hovedomfang.
Til gengæld kunne forskerne ikke påvise nogen sammenhæng mellem brug af epilepsimedicin under graviditeten i forhold til risiko for at blive født med lav fødselsvægt i forhold til graviditetsuge – eller med mindre hovedomfang – efter at moren havde brugt lamotrigin, valproat, gabapentin og levetiracetam under graviditeten. Det samme gjorde sig gældende for 9 andre epilepsilægemidler, men antallet af børn, som har været udsat for disse lægemidler, var lille.
”Resultaterne er vigtig information til patienter og læger, og resultaterne kan bruges, når læge og patient i forbindelse med graviditet skal tage stilling til komplekse spørgsmål om behandling af den gravides epilepsi og mulige risici for fosteret,” siger professor ved Aarhus Universitetshospital Jakob Christensen.
Camilla Skødt Bonde, der sundhedsfaglig rådgiver i Epilepsiforeningen, glæder sige over, at forskningen kan give patienterne en større tryghed:
”Behandling af epilepsi er meget individuel, før man finder den rigtige medicin til den enkelte. Derfor er det også vigtigt, før man bliver gravid, at vide, hvordan man skal behandles undervejs. For når man først er gravid, skal man ikke skifte medicin på grund af bivirkninger, siger hun.
Et vigtigt studie
Jakob Christensen er leder af studiet sammen med seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet. Jakob Christensen peger på at det er vigtigt studie af flere grunde:
”Udover studiets størrelse, som har gjort det muligt at kigge på både nye og sjældent anvendte typer epilepsimedicin, så er væsentlige styrker ved denne undersøgelse, at resultaterne er repræsentative for gravide kvinder på tværs af de nordiske lande, og at vi har kunnet korrigere resultaterne for fx forskelle i socioøkonomiske forhold og visse livsstilsfaktorer,” siger han til Ritzau.
Den danske professor peger også på, at det er bekymrende, at visse præparater kan give vægthæmning hos nyfødte:
”Lav fødselsvægt er jo et udtryk for, at barnet ikke har haft det godt under graviditeten. Og på lang sigt kan barnet også få sundhedsmæssige problemer som hjertekarsygdomme, som først viser sig i voksenårene,” siger Jakob Christensen.
