Næsten her anden af de unge og yngre voksne med epilepsi, som deltog i norsk undersøgelse, var blevet mobbet
To studerende ved Oslo Universitet har i en masteropgave set på de psykosociale udfordringer, der kan følge med, når yngre mennesker får epilepsi. Og nogle af resultaterne både overrasker o chokerer de to studerende. For det viste sig, at 44 % af deltagerne i undersøgelsen havde oplevet mobning, og mobningen påvirker de ramtes skolegang og erhvervsvalg.
174 personer med epilepsi i alderen 14-40 år deltog i undersøgelsen. 142 af deltagerne fandt man på Drammen Sykehus, hvor man lavede kliniske interview og 32 var fra Norsk Epilepsiforbunds ungdomssommerlejr, hvor deltagerne svarede på et spørgeskema.
”Information”, svarer Thea Moth, der står bag opgaven, på et spørgsmål fra den norske epilepsiforening om, hvad der skal til for at bekæmpe mobningen: ”Mobning skyldes ofte, at man mangler viden om epilepsi. Der er mange misforståelser, kan jeg forestille mig, og det skaber stigmatisering. Så det vigtigste må være information, så folk ved, hvad epilepsi er.”