Af Jacob Dastrup
Hej, mit navn er Jacob Dastrup og jeg vil fortælle lidt om, hvad det som epileptiker vil sige at få en servicehund og hvad en servicehund helt præcis kan hjælpe med.
Jeg havde ansøgt om at få en servicehund i december 2013, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle vende tilbage om et halvt års tid, da ventelisten var alt for lang; men da mine anfald blev værre, og jeg i februar 2014 fik et anfald og lå 1 time i en snedrive, måtte jeg ringe til Servicehunde Foreningen igen. De kunne så fortælle mig, at de i mellemtiden havde mistet sponsoren, men hvis jeg selv kunne finde en sponsor til min hund, kunne de gå i gang med at finde en hund med det samme. Der gik ikke lang tid før jeg fandt en sponsor, der var villig til at sponsorere en hund til mig. Og herfra gik det hele ret hurtigt. Hanne, som træneren hedder, fandt en hund i løbet af 1 måneds tid, så jeg var meget lykkelig, da træneren sidst i april ringede og fortalte, at hunden var afleveret til dyrlægen for at blive sundhedstjekket og steriliseret.
Ventetiden var lang, men sidst i august var min dejlige hund, ved navn Gaia, færdig med sin træning. Så den 28. august 2014 kom Hanne og hendes mand Christian hjem til mig med Gaia. Hanne blev så i Esbjerg fra torsdag til lørdag for at have noget sammentræning med Gaia og jeg. Torsdag og fredag blev brugt hjemme hos mig for at give Gaia en chance for at falde lidt til. Om lørdagen var vi inde i byen og træne i at gå i butikker og hjælpe mig iblandt mange mennesker; vi var blandt andet ude at køre i både bus og tog. Gaia tog det hele meget pænt og der var heller ingen problemer med hende i bussen eller toget.
Gaia hjælper mig først og fremmest ved at gø, indtil der kommer nogen og hjælper mig ved et anfald, men hun slikker mig også i hovedet og står og skubber til mig, når jeg har et anfald, i et forsøg på at vække mig, hvilket har reddet mig 2 gange.
Men det er ikke det eneste, hun hjælper mig med, da alle mine anfald har ødelagt musklerne i ryggen. Gaia kan også samle de ting op, jeg taber, åbne en skuffe eller et skab og tage en ting eller lægge noget på plads og lukke skuffen/skabet igen. Hun kan også åbne en dør for mig, når jeg har hænderne fulde af eksempelvis indkøbsposer, og ikke nok med det, så kan hun også selv tørre sine poter af, når hun kommer ind med beskidte poter. Den dag i dag er jeg nede på kun at få 50 m Fenemal for min epilepsi, og jeg er gået fra at have 3-4 ekstremt voldsomme anfald hver måned til kun at have 1-2 meget små anfald om året.
09.12.2015
