31. maj løb årets Epilepsikonference af stablen. Her var fagfolk, pårørende og patienter samlet fra hele landet. Her kan du se, hvordan dagen forløb fortalt i billeder.
Omkring 250 mennesker havde fundet vej til Odense Congress Center for at deltage til årets Epilepsikonference. Foto: Victor Bebe Larsen
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Knap 250 fagfolk, patienter og pårørende til mennesker med epilepsi havde fredag den 31. maj fundet vej til Odense Congress Center for at deltage til årets Epilepsikonference. Konferencen var det hidtil størst besøgte nogensinde, og dagen igennem summede salene af nysgerrighed og livlige snak mellem både både oplægsholdere og de øvrige deltagere.
Epilepsiforeningens fotograf stod på pletten for at fange de bedste øjeblikke fra dagen, som du kan nyde her:
Allerede inden klokken havde passeret 9 var godt gang ved registreringen. Heldigvis var der masser af hænder, som var klar til at give en hånd med, så alle blev tjekket ind. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Store smil fra deltagerne fra morgenstunden af. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Der var selvfølgelig også plads til de firbenede hjælpere. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Da klokken var 9.30 havde folk sat sig til rette for at høre dagens første indlæg, som var panelsnakken: ”Og hvad kom der så ud af alle eftersynsaktiviteterne på epilepsiområdet?” Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Her var det Lone Nørager Kristensen, Jakob Christensen, Mads Henrik Ravnborg, og Anne Sabers, som hver især kom med deres indspark til panelsnakken. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Under pauserne var der godt gang i de forskellige stande. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Selv om kalenderen endnu ikke helt viste juni, så nåede temperaturen alligevel op på noget, der mindede om sommervarme. Heldigvis var der hjælp at hente hos det cyklende isbud, som kunne sænke temperaturen blandt de mange konferencedeltagere. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Anne Sabers var en af de i alt seks workshops-holdere. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Dagens sidste indslag var den tidligere stewardesse Connie Svendsen, som skulle prøve at få sat gang i lattermusklerne blandt deltagerne... Foto: Victor Bebe Ploug Larsen
Og den mission lykkedes hun vist meget godt med. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen