Risiko for knogleskørhed

Patienter med epilepsi har en øget risiko for at få ”Knas med knoglerne”, som Sundhedsstyrelsens kampagne i slutningen af sidste år hed. Med plakater og annoncer satte kampagnen fokus på risikoen i al almindelighed for at få knogleskørhed er, og hvor vigtigt det er, at det opdages i tide.
Ifølge kampagnen ved 3,4 % af danskerne, at de lider af knogleskørhed. Det er især ældre kvinder, der bliver ramt af sygdommen, og forekomsten stiger væsentligt med alderen. Det betyder, at hver 4. kvinde over 75 år har knogleskørhed. Nogle forskere vurderer, at helt op til 500.000 – 600.000 danskere har knogleskørhed, mange uden at vide det. 
Hos epilepsipatienter kan epilepsimedicin øge risikoen for knogleskørhed fortæller Noemi Becser Andersen, overlæge på Epilepsiklinikken på Glostrup Hospital: ”Der er evidens for at antiepileptika giver øget risiko for knogleskørhed, ikke kun de ældre præparater som valproat og enzyminducerede  præparater som fx fenytoin, carbamazepin og oxcarbazepin, men også nyere – fx levetiracetam – kan give øget risiko for knogleskørhed,” siger hun til Epilepsiforeningen med henvisning til en artikel i Seizure, hun er medforfatter til.
"Den bedste forebyggende behandling er at leve sundt, spise sundt og motionere regelmæssigt,” lyder overlægens råd.
Behandlere bør også være opmærksom på den øgede risiko for knogleskørhed: ”For dem, der har været i behandling med antiepileptika i mindst 2 år, er det anbefalet at måle D-vitamin i blodet og tage supplement efter Sundhedsstyrelsens anbefaling. Især hos patienter i højrisikogruppe – det er dem der er familieært disponeret, tager de førnævnte antiepileptika og så især patienter over 50 år  – er det relevant at tilbyde knogletæthedsmåling. Alt afhængig af resultaterne bør patienterne evt. tilbydes relevant forebyggende behandling,” siger hun.
Læge Barbara Hjalsted fra Sundhedsstyrelsen siger om knogleskørhed: ”Har man først fået knogleskørhed, kan man brække knoglerne ved helt dagligdags gøremål. Og for et ældre menneske kan et brækket ben få voldsomme konsekvenser. Det kan betyde, at man må flytte fra sit hjem, og at livet som man kender det, forandrer sig markant fra den ene dag til den anden.”
”Det er vigtigt, at knogleskørhed bliver opdaget så tidligt som muligt, for det kan betale sig at sætte ind i tide. Det er muligt at bremse nedbrydningen af knoglerne med den rette behandling – og man kan forebygge knoglebrud ” siger Barbara Hjalsted.
Et af de tydeligste tegn på knogleskørhed er, at man falder sammen i ryggen, og at man over årene bliver lavere. Nogle får også smerter i ryggen, mens andre lever med knogleskørhed helt uden symptomer.  Sygdommen betyder også, at man kan brække sine knogler selv ved forholdsvis lette fald og dagligdags aktiviteter f.eks. hvis man glider på et badeværelsesgulv eller graver i haven.
( Kilde: Sundhedsstyrelsen og Dansk Epilepsiforening)