Inden for et år vil de første danske epilepsipatienter kunne få opereret epilepsien væk, uden at lægerne skal åbne kraniet
Lige nu er der byggerod på Rigshospitalet, men om et års tid vil nybyggeriet blive taget i brug, og til den tid vil det blandt andet rumme nye avancerede operationsstuer, hvor det er muligt at MR-skanne patienterne på operationsstuen. Det åbner op for, at visse epilepsipatienter kan tilbydes en ny og langt mere skånsom operationsteknik, end der i dag bruges ved epilepsioperationer, fortæller overlæge og leder af det danske epilepsikirurgiprogram Lars Pinborg. I første omgang vil det være et fåtal af kirurgipatienterne, der kan tilbydes den nye operationsform, men på længere sigt, kan den revolutionere epilepsikirurgien.
Den ny metode er for nylig godkendt til behandling af epilepsi i Europa, og kirurgiteamet på Rigshospitalet, hvor operationerne foregår, er godt i gang med at forberede sig på at tage den nye og mere skånsomme metode i brug.
Epilepsien fjernes med en laser gennem et tyndt kateter
Hvert år bliver 30-40 patienter med epilepsi opereret for deres sygdom, og 60-70 procent af patienterne bliver anfaldsfri, og kun 1 ud 10 svarer, at de ikke har haft glæde af indgrebet.
Ved den nuværende åbne epilepsikirurgi i den dybe del af tindingelappen, får neurokirurgen adgang til hjernen ved at fjerne et stykke kranium på omkring tre gange tre centimeter. Herigennem må kirurgen spalte og ofte fjerne rask væv for at komme ind til det syge stykke væv. Indgrebet giver typisk patienterne hovedpine og kvalme i dagene efter operationen, og den typiske indlæggelsestid er fem dage.
Som man kan se i den lille engelsksprogede animationsfilm, så bliver der ved den nye type operation boret et hul i kraniet, som er tre millimeter i diameter, og gennem det kan et tyndt kateter med en laser i spidsen føres meget præcist ind i det syge væv og foretage en nøje afmålt brænding.
Under laserbehandlingen ligger patienten i en MR-scanner, hvor neurokirurgerne kan følge med i, hvordan temperaturen stiger i patientens hjerne. På den måde sikrer man, at det ønskede område og ikke andet ødelægges. Når proceduren er overstået, lukkes hullet med et enkelt sting, og dagen efter kan patienten sendes hjem. Selve laserbehandlingen tager kun cirka 4 minutter per brænding, men forud går 2-3 timer med placering af stereotaktisk ramme og efterfølgende placering af laseren, så den rammer det helt præcise område i hjernen.
”For os som læger betyder det, at vi meget præcist kan ødelægge det område i hjernen, der er sygt, og samtidig beskytte resten, og det reducerer risikoen for komplikationer. For patienten har operationen den fordel, at det psykologisk er et meget mindre indgreb at få lavet et borehul, end det er at blive åbnet op, og man skal være meget kortere tid på hospitalet og kortere tid sygemeldt. I USA er man gennemsnitligt indlagt i en dag efter sådan et indgreb,” fortæller Lars Pinborg til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Ikke alle patienter vil kunne få behandlingen
Pinborg har på længere sigt store forventninger til den ny teknik og sammenligner den ny metode med den revolution, der skete inden for hjertekirurgi, da man gik fra at åbne patienternes brystkasse til at gå ind med et tyndt plastikrør via et blodkar i lysken:
”Der vil være en indkøringsperiode, hvor vi sammen med internationale eksperter skaber vores egne erfaringer med teknikken herunder, hvilke patienter, som specielt kan have gavn af teknikken. Revolutionen vil derfor ikke indtræde på dag et, men måske snarere have karakter af en reformation.”, siger overlægen.
Ikke alle patienter vil være kandidater til MR-guidet laserkirurgi, og i første omgang vil kirurgiteamet på Rigshospitalet koncentrere sig om patienter med læsioner, der er mindre end ti kubikcentimeter, og hvor skaderne er svært tilgængelige og ligger tæt på områder med vigtige funktioner som syn og sprog, men på sigt forventer Lars Pinborg, at teknikken vil vinde mere og mere indpas. Og han håber også, at den nye kirurgi vil give flere patienter mod på at tage imod behandlingen og flere læger mod på at henvise.
I USA blev metoden godkendt i 2007, og siden har omkring 3.000 patienter været gennem behandlingen. De 1.000 er blevet opereret for tumorer, mens 2.000 er opereret for epilepsi. Og lige som ved den åbne kirurgi bliver 60-70 procent af patienterne fri for anfald, og så er risikoen for komplikationer og eftervirkninger af operationen om ikke fjernet så mindre end ved åben kirurgi.
Kilde
Sundhedspolitisk Tidsskrift og Epilepsiforeningen og Medtronic Neurosurgery
