Den 1. november åbner Epilepsiforeningen for at leje dets nye sommerhus ”Sofus” i 2025. Her kan du læse om, hvordan du kan booke det.
Epilespiforeningen sommerhus ``Sofus``. Foto: Lalandia
Den 24. juni kunne vi hos Epilepsiforeningen annoncere, at vi havde fået et nyt ferietilbud for vores medlemmer – sommerhuset ”Sofus” i Lalandia Billund.
I løbet af de første måneder, hvor foreningen har haft sommerhuset, har der været stor interesse fra vores medlemmer, og størstedelen af lejeugerne for 2024 er blevet booket.
Den 1. november åbner muligheden for at booke sommerhuset for 2025. Denne gang gør vi det lidt anderledes, end vi plejer.
I stedet for at køre først-til-mølle, som vi plejer, bliver det denne gang afgjort ved hjælp af lodtrækning. Fra den 1.-20. november har du mulighed for at ønske op til tre forskellige uger i prioriteret rækkefølge. Efter den 20. november trækker Bookhus, som er dem, der administrerer vores sommerhusreservationer, lod blandt alle ønsker. Bemærk, at det kun er muligt at få maksimalt en ønsket uge opfyldt.
Efter lodtrækningen lægger Bookhus de resterende ikke-reserverede uger ud på sin hjemmeside, som kan bookes efter først-til-mølle-princippet.
Hvis du ikke allerede har en bruger på Bookhus, anbefaler vi at oprette en inden 1. november, da alle brugere skal godkendes manuelt.
”Sofus” er et lækkert spritnyt sommerhus, og historien bag huset og navnet er kort fortalt den, at foreningen for noget tid siden blev betænkt i en arvesag. En del af de penge har foreningen brugt på det spritnye sommerhus, som skal komme vores medlemmer til gode de næste mange år.