09.08.2022

Nu gør solsikkesnoren også epilepsi synligt

Solsikkesnoren, der gør usynlige handicap synlige, er nu også kommet i en udgave til mennesker med epilepsi. Du kan bestille den ved at sende en mail til epilepsi@epilepsiforeningen.dk (husk navn og adresse)

 

Nu har vi fået vores egen Solsikkesnor i Epilepsiforeningen. Udover den traditionelle solsikkesnor har fået foreningens logo, er der en beskrivelse af 1. hjælp til anfald og kontaktoplysninger ved anfald på kortet.

Bestil solsikkesnoren

Du kan bestille Epilepsiforeningens Solsikkesnor ved at sende dit navn og adresse i en mail til epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Populær snor

Den grønne snor med solsikker er gennem den sidste tid blevet mere og mere udbredt i Danmark. Formålet med den er at hjælpe personer med usynlige handicaps, som fx epilepsi, med at gøre omverdenen opmærksom på, at de behøver ekstra tålmodighed, støtte eller hjælp i det offentlige rum. Derudover er der på vores Solsikkesnor en kort vejledning til forbipasserende i håndtering af anfald.

I takt med at flere virksomheder tilmelder sig Solsikkeprogrammet, udbredes den generelle viden om programmet og dermed hensyntagen til personer med Solsikkesnoren. Der er flere forlystelsesparker, offentlig transport firmaer m.m. der er tilmeldt programmet og hvor medarbejderne derfor vil være klar til at tage ekstra hensyn. Snoren kan bæres af både børn og voksne og der er ingen krav til hvem der må bruge den.

Kilde

Epilepsiforeningen. Og Hidden Disabilites.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev