Afdelingssygeplejerske Anette Kruchov Pedersen og klinisk vejleder Mette Eline Heide Christensen har sat evige spor i Emmas hjerte
På grund corona-situationen har det været svært at samle folk, men nu er det lykkedes at samle modtagerne af dette års Epilepsipris og Emma Martzak Skovbølling, der indstillede dem.
Hvert år uddeler Epilepsiforeningen Epilepsiprisen til en eller flere fagpersoner, der har gjort en ganske særlig og ekstraordinær indsats mennesker med epilepsi og deres pårørende. I år gik prisen til afdelingssygeplejerske Anette Kruchov Pedersen og klinisk vejleder Mette Eline Heide Christensen fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.
“Vi er meget beæret over prisen og vi er stolte over at have gjort en forskel i et andet menneskes hverdag,” siger Mette Christensen i sin tak for prisen.
De to prismodtagere var vejledere, da Emma Martzak Skovbølling, som del af sin uddannelse, ansat som Social- og Sundhedsassisten på sygehuset i Esbjerg.
”Anette og Mette, har sat deres spor i mit hjerte. Spor jeg aldrig vil glemme og altid huske tilbage på”, skrev Emma Martzak Skovbølling i sin indstilling: ”De har gjort det muligt for mig, at gennemføre min uddannelse på lige fod med mine medstuderende, støttet mig i særligt svære situationer.”
Epilepsiprisen på 10.000 kr. og det tilhørende diplom uddeles normalt i forbindelse med International Epilepsidag.
Kilde
Epilepsiforeningen