Sundhedsstyrelsens eftersyn af epilepsiindsatsen dokumenterer en række åbenlyse problemer Epilepsiforeningen længe har peget på sammen med Epilepsihospitalet Filadelfia og Dansk Epilepsi Selskab.
Af Lone Nørager Kristensen, Landsformand
Aldrig tidligere har landets ansvarlige sundhedsmyndighed gennemført et sådan eftersyn. Epilepsiforeningen har været med til at udforme eftersynsrapporten,
og der afdækkes nogle forhold,vi som forening finder dybt uacceptable.
Men rapporten rummer heldigvis også en stribe løsningsmodeller, der nu ligger på politikernes bord. Opgaven er nu at få omsat de gode forslag til realiteter, og det vil uden tvivl være en flerårig indsats, da nogen af knasterne er både omfattende og af strukturel karaktér.
Vi har især peget på behovet for at få sikret alle en hurtig og korrekt udredning og behandling, og at binde behandlingsindsatsen langt tættere sammen med de livsvilkår, den enkelte har.
Vi skal simpelthen sikre, at den højt specialiserede viden fra behandlingsstederne omsættes bedre ude i landets kommuner – for det er her livet leves og de fleste møder det vi kalder ”systemet”:daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner,arbejdsmarkedet, socialforvaltningen,botilbud og ældreplejen.
Vi har især peget på behovet for at få sikret alle en hurtig og korrekt udredning og behandling, og at binde behandlingsindsatsen langt tættere sammen med de livsvilkår,
den enkelte har
Lone Nørager Kristensen
Sundhedsområdet bliver utvivlsomt et valgtema, og uanset hvem, der vinder folketingsvalget, så er det centralt for både regering og opposition, at der skal
skabes langt bedre sammenhæng i de forløb, som patienterne oplever mellem forskellige sektorer. Det kan vi kun være enig i.
Men uden at lyde skeptisk: lad os nu lige nu se om det bliver bedre i praksis, for den sang har vi hørt mange gange før,uden at det har ændret noget nævneværdigt.
Det handler især om, at vi skal sikre vores dygtige fagfolk de nødvendige rammer til at kunne levere det patienter både har brug for, men også krav på; uafhængigt af kasser og administrative strukturer. Og her er vi, diplomatisk sagt, langt fra målet.
Samtidig er det uhyggeligt vigtigt at fokusere på den løbende opgave med at give patienter og pårørende det bedst mulige afsæt og viden for at mestre dagligdagen
med epilepsi.
Det, som ligger på bordet på sundhedsområdet, peger i nogle rigtige retninger. Epilepsiforeningen vil med statsgaranti hjælpe medlemmerne med at navigere rundt i alt det nye som – måske – kommer.
Men lad os nu lige holde fast i, at alt der er svært, ikke skal være nært. Det gælder i særdeleshed på epilepsiområdet.
