Lundbeckfonden vil støtte ny dansk hjerneforskning med 228 millioner kr. 40 millioner skal gå til et projekt om bl.a. epilepsi
Hjernesygdomme koster samfundet mere end kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme tilsammen. Alligevel ved vi alt for lidt om både den raske og den syge hjerne, siger Christian Elling, Acting Senior Vice President. Grants & Prizes, Lundbeckfonden, der undrer sig over, at der ikke er mere fokus på og midler til området:
”Vi ved stadig uendeligt lidt om hjernen, og ja, den er kompleks, men det er blot et argument for at give endnu flere ressourcer til området og forsøge at blive klogere, så vi kan udvikle bedre og mere effektive behandlinger.”
Derfor har Lundbeckfondens bestyrelse besluttet at give 228 mio. kr. til dansk hjerneforskning – den største samlede uddeling i fondens historie. En stor del af støtten gives til projekter med fokus på personlig medicin for at bakke op om den nationale strategi på området.
40 millioner kr. til demens og epilepsi
Personlig medicin er et område, som også forventes at have et stort potentiale inden for epilepsibehandling, og en af de store bevillinger går da også til et projekt om sygdommene demens og epilepsi.
Det er professor Gitte Moos Knudsen, der er leder af Neurobiologisk forskningshed på rigshospitalet, der får 40 millioner kr. til databaseforskning i en bedre forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for de to sygdomme. Mange patienter med epilepsi lider også af demens, og ved begge sygdomme er det cirka hver tredje patient, hvor den medicinske behandling ikke hjælper godt nok i dag. Derfor er det to sygdomme, der er velegnet som mål for personlig- eller præcisionsmedicin, fortæller professoren til P1 Morgen.
Forskningsprojektet skal løbe over fem år og Gitte Moos Knudsen siger om målet med projektet: ”Om fem år vil vi forhåbentlig være bedre til at skelne mellem forskellige undergrupper af epilepsi og af demens, sådan at vi kan tilbyde patienterne en mere rigtig behandling.”
National strategi for personlig medicin
Når Lundbeck har valgt at fokusere på bl.a. personlig medicin, så skyldes det bl.a., at de gerne vil bakke om den nationale strategi for personlig medicin.
Sundhedsministeriet offentliggjorde den nationale strategi for personlig medicin i slutningen af 2016, og der blev afsat 100 mio. kr. på finansloven til at skyde projektet i gang. I forbindelse med strategien skal der oprettes et nationalt genom-center, der skal være med til at styrke brugen af gentest til at fortælle om en sygdoms udvikling hos den enkelte patient og give et mere præcist billede af, om den pågældende vil have gavn af bestemt medicin eller ej.