Havde det ikke været for handicap-tillægget, havde Thea aldrig turde binde an med en videregående uddannelse. Her fortæller hun om udfordringerne med at studere, når man har epilepsi, og hvordan det lykkedes at få handicaptillæg
Af Allan Hougaard
allan@epilepsiforeningen.dk
25-årige Thea Pedersen er nyuddannet designteknolog med speciale i indkøb, en uddannelse hun afsluttede i Herning op til sommerferien i år.
Med de store udfordringer, som Theas epilepsi giver hende i forbindelse med undervisningen, var Thea ellers meget i tvivl, om hun skulle fortsætte i uddannelsessporet efter hendes gymnasieeksamen. Afgørende for hendes beslutning om at læse videre, var, at hun så en mulighed for at hun kunne supplere sin SU med et handicaptillæg.
”Jeg havde aldrig læst videre efter gymnasiet, hvis jeg ikke havde vidst, at der var et håb om, at jeg kunne få handicaptillæg til min SU. Så havde jeg valgt at gå i lære som et eller andet, jeg havde i hvert fald ikke søgt videre til en videregående uddannelse,” siger Thea Pedersen.
”Når jeg kom hjem fra syv timers skole og vidste, at jeg skulle læse i visse tilfælde 100 sider til næste dag, var jeg ved at give op.”
Thea Pedersen.
Hun havde ikke på noget tidspunkt erhvervsarbejde under studiet og er også sikker på, hun heller ikke ville have haft tid eller overskud til et erhvervsarbejde ved siden af sin uddannelse.
”At studere med epilepsi har sine udfordringer: Koncentrationsbesvær, man bliver hurtigt træt, og det kan være udfordrende at få læst op på tingene. Min største udfordring var træthed og at få læst op. Når jeg kom hjem fra syv timers skole og vidste, at jeg skulle læse i visse tilfælde 100 sider til næste dag, var jeg ved at give op,” siger Thea Pedersen.
Hun fik hjælp fra en sygeplejerske på Filadelfia til sin ansøgning om handicaptillæg. Om hvad der var den bedste strategi for ansøgningen, sygeplejersken lavede også en udtalelse om, hvorfor Thea på grund af hendes epilepsi ikke havde mulighed for at arbejde ved siden af studiet.
Nej-, ja- og måske-bunkerne
Efter at have søgt om handicaptillæg fandt Thea ud af, at hendes ansøgning var havnet i en af de bunker, man nødigt vil havne i.
”Der er tre bunker, en ja-bunke, en nej-bunke og en måske-bunke. Nej-bunken er mega nederen, men der har man trods alt muligheden for at anke med det samme. Det at komme i måske-bunken, hvor jeg havnede, var også rigtigt træls, fordi så skal man først have sin læge til at skrive en form for udtalelse, og den proces kan godt tage lang tid,” siger Thea Pedersen.
”Til sidst følte jeg mig mere syg end, hvad jeg egentlig var.”
Thea Pedersen.
Hun skulle også selv skrive en forklaring til, hvorfor hun havde brug for handicaptillæg, og blev vejledt af sin epilepsilæge i den proces. Thea oplevede det som en udfordring, at hun, for at være sikker på at ansøgningen kom igennem, hele tiden skulle stramme den lidt.
”Jeg kunne mærke, at min epilepsilæge havde prøvet processen før. Det var en hård kamp for mig, hvor jeg spillede på alle tangenter i forhold til mine journaler. Til sidst følte jeg mig mere syg end, hvad jeg egentlig var,” siger Thea Pedersen.
Hun ansøgte om handicaptillægget i august 2020, hvor hun startede på sin designteknolog-uddannelse, og fik godkendt handicaptillægget i marts 2021.
Stram økonomi
I perioden uden handicaptillæg var økonomien stram.
”Det handlede bare om at få betalt huslejen og sørge for, der var lidt penge til mad. Mine forældre hjalp mig med udgifterne til medicin i den periode. På det sociale område blev der skåret helt ned for sådan noget som cafe-besøg og biografture,” siger Thea Pedersen.
Hun havde heldigvis nogle meget forstående venner og veninder, når de mødtes, skete det oftest hjemme hos folk, så i stedet for at gå på cafe og spise, lavede de selv burgere derhjemme.
”Det gav en stor frihed at kunne sige, nu tager jeg til Grøn Koncert, eller nu køber jeg lige en øl mere.”
Thea Pedersen.
Det gjorde en stor forskel, da Thea fik bevilget handicaptillægget.
”Da jeg blev godkendt, faldt en masse bekymringer fra mine skuldre. Økonomien kunne hænge sammen, og jeg var ikke længere bange for, hvad beløbet for medicin ville være den pågældende måned. Jeg følte, jeg havde vundet en stor sejr og følte derved også, at jeg kunne klare afleveringer, eksamener og så videre på mit studie,” siger Thea Pedersen.
Socialt betød det også en masse. Nu havde Thea pludselig lige så mange penge som sine venner, og kunne gøre mere af det samme, som de gjorde.
”Det gav en stor frihed at kunne sige, nu tager jeg til Grøn Koncert, eller nu køber jeg lige en øl mere,” siger Thea Pedersen.
Tilfældighed
Som flere andre unge oplever det, var det ret tilfældig, at Thea fandt ud af, at hun havde mulighed for at søge handicaptillæg ved siden af sin SU.
”Det var nogle af mine venner, der gjorde mig opmærksom på det. Så det var ret tilfældigt. Jeg synes, det er en skam, at man ikke oplyser bedre om det. Jeg læste på et tidspunkt på Epilepsiforeningens hjemmeside, at en alt for stor del af dem med epilepsi desværre ikke kommer videre med uddannelse efter grundskolen, og det gjorde mig ked af at læse. For hvad nu, hvis nogle af dem kunne være kommet videre, hvis de havde hørt om muligheden for at få hjælp under uddannelsen med et handicaptillæg. Jeg havde aldrig hørt om muligheden for handicaptillæg, før mine venner fortalte mig om det, og der er sikkert mange andre med epilepsi, der heller ikke har hørt om det,” siger Thea Pedersen.
Kilde
Epilepsiforeningen
