Sif har epilepsi og går med solsikkesnoren for at gøre sit usynlige handicap synligt, og opfordrer folk til at være tålmodige og hjælpsomme, når de ser en solsikkesnor
I en ny video fra Solsikkeprogrammet Danmark viser Sif sin solsikkesnor frem og fortæller, at hun går med den, fordi hun har epilepsi. Foto: YouTube og Solsikkeprogrammet
I en ny video fra Solsikkeprogrammet Danmark viser Sif sin solsikkesnor frem og fortæller, at hun går med den, fordi hun har epilepsi. Epilepsi er et usynligt handicap, hvor man måske ikke altid kan se, at personen har nogle vanskeligheder, man bør tage hensyn til.
Hos Sif er det at gå ud og handle et godt eksempel: ”Jeg er en af de irriterende, der ikke bare bliver færdige ved kassen i supermarkedet,” fortæller hun.
På grund af de usynlige, kognitive udfordringer, der er fulgt med epilepsien, bliver hun forvirret, hvis hun ikke venter med at pakke sine varer i indkøbsposen til efter, hun har betalt. Hun kan ikke gøre to gange samtidig. Og hun er også nødt til at pakke sine varer på en bestemt måde.
Sif håber, at hun kan være med at sprede kendskab til solsikkesnoren og opfordrer folk til at være tålmodige og hjælpsomme, når de ser en solsikkesnor. Så er man med til at skabe en mere inkluderende verden.
Vil du have en solsikkesnor?
Epilepsiforeningen uddeler både Solsikkesnore og –kort gratis. Foreningen har valgt at få lavet et særligt kort, hvor der på forsiden står ”Jeg har epilepsi”. På bagsiden er der dels en vejledning til førstehjælp ved epilepsianfald og dels plads til at skrive kontaktoplysninger ved anfald. Solsikkesnor og -kort kan bestilles ved at kontakte Epilepsiforeningen på epilepsi@epilepsiforeningen.dk eller 6611 9091.