I en undersøgelse på Fyn blev 9 ud af ti epilepsipatienter anfaldsfri, men de måtte i gennemsnit ændre medicin 2,6 gange, før behandlingen var optimal
Når en patient med generaliserede epilepsianfald skal gøres anfaldsfri med så få bivirkninger som muligt, kan man så bare give dem et af de mest potente præparater, og så er den fikset? Nej, bestemt ikke, viser forskning fra Odense Universitetshospital.
Godt nok blev hele 90 procent af patienterne anfaldsfri til sidst, men i gennemsnit måtte de prøve 2-3 præparater, alt efter hvilket præparat, man startede med.
Forskerne fulgte 328 voksne patienter med en ideopatisk epilepsi med generaliserede anfald. Ideopatisk epilepsi, er epilepsier, hvor der antages at være genetiske årsager til epilepsien.
De 328 fynske patienter startede alle deres behandling med enten lamotrigin (Lamictal), levetiracetam (Keppra) eller valproat (Delepsine), som er de tre mest brugte epilepsipræparater. Ca. hver femte blev anfaldsfri med acceptable bivirkninger med det første præparat, mens næsten hver tredje af dem måtte prøve tre præparater, før man nåede frem til den optimale behandling. Til gengæld nåede man så op på, at ni ud ti blev anfaldsfri.
Af de tre populære præparater var valproat det mest effektive, når det gjaldt om at fjerne anfald, men det var samtidig det, der gav flest bivirkninger. Omvendt var lamotrigin i top, når det gjaldt om at undgå bivirkninger, men var til gengæld det, der var mindst effektivt til at fjerne anfald.
”Ikke alle har samme effekt af de enkelte præparater”, siger professor i neurologi Christoph P. Beier, Epilepsiklinikken Odense Universitetshospital, der en af forskerne bag undersøgelsen: ”Især ved Juvenil Myoklon Epilepsi, bør man derfor nøje overveje, om lamotrigin er det rette præparat, da kun en ud af fire forblev anfaldsfri, alle andre måtte skifte. Omvendt har patienter med udelukkende generaliseret tonisk kloniske anfald eller delvist også med absencer en rigtig fin prognose og meget god effekt af lamotrigin.”
Kilde
