07.11.2023

Hver tredje deltager i undersøgelse: De fleste behandler mennesker med handicap som mindre værd

Danske Handicaporganisationer har i en survey undersøgt danskerne syn på og kendskab til mennesker med handicap. ``Det må være et wake up call til os alle,” siger DH’s formand

Med undersøgelsen prøver DH at starte en debat om vores alle sammen syn på mennesker med kroniske lidelser og stiller spørgsmålene: Har vores politikere et ansvar? Og har vi som borgere? Grafik: DH

Hvordan ser danskerne på mennesker med handicap eller en længerevarende kronisk lidelser? Det spørgsmål har handicaporganisationer prøvet at finde svar på blandt 4000 danskere. Og hver tredje af dem mente, at de fleste danskere behandler mennesker med handicap som mindre værd.

Undersøgelsesresultatet er en grim øjenåbner mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer:  “Det må være et wake up call til os alle, når så mange i den danske befolkning synes, at vi i Danmark behandler mennesker med handicap som mindre værd.”

Danske Handicaporganisationer (DH), der er paraplyorganisation for handicap- og patientforeninger i Danmark, mener, at der brug for at forbedre danskernes syn på mennesker med handicap.

Det er DH og Det Centrale Handicapråd, der har fået analysefirmaet Moos-Bjerre til at lave undersøgelsen. Her er et par af de tankevækkende resultater fra surveyet, hvor 86 % af de 4.383 deltagere siger, at de enten selv har et handicap eller har en relation til en person med et handicap.

  • En tredjedel af undersøgelsens deltagere mener, at de fleste danskere behandler mennesker med handicap som mindre værd.
  • 4 ud af 10 af deltagerne mener, at de fleste danskere ignorerer mennesker med handicap.
  • 7 ud af 10 mener, at de fleste danskere er usikre på at omgås mennesker med handicap.

Hvem har et ansvaret?

Med undersøgelsen prøver DH at starte en debat om vores alle sammen syn på mennesker med kroniske lidelser og stiller spørgsmålene: Har vores politikere et ansvar? Og har vi som borgere?

DH kommer også med tre bud på, hvad man kunne gøre for at forbedre kendskabet til mennesker med handicappet og synet på dem.

  • Vi skal have flere mennesker med handicap med i fællesskabet inden for uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidslivet
  • Vi skal have flere rollemodeller og bedre repræsentation af mennesker med handicap i samfundets forskellige arenaer som fx film og byråd.
  • Vi skal ændre måden, som vi taler om mennesker med handicap på.

Kilde

Danske Handicaporganisationer

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev