Det er en god investering at tilbyde mennesker, der har kørselsforbud på grund af deres epilepsi, en individuel befordring, der gør det muligt at komme på arbejde eller bare færdes i det hele taget, mener Epilepsiforeningens formand i dette debatindlæg, der har været bragt i Politiken
Bliv medlem
Følg os på Facebook
Mennesker med epilepsi får forbud mod at køre bil i mindst et halv år, hvis de har haft et anfald. En survey blandt foreningens medlemmer viser, at det giver store problemer både jobmæssigt og socialt. Foto: Stockfoto
Af Lone Nørager Kristensen,
landsformand i Epilepsiforeningen
lone@epilepsiforeningen.dk
I dag findes der en gruppe af mennesker i Danmark, som på grund af deres epilepsi har fået kørselsforbud. Det har store konsekvenser i forhold til ens muligheder for at passe et arbejde og leve et normalt socialt liv. Mennesker med epilepsi har ofte i forvejen begrænsende muligheder for at tage del i samfundet på samme måde, som de fleste mennesker tager for givet.
Derfor er det helt afgørende for deres trivsel, at de har mulighed for at komme omkring på anden vis. Det lykkedes for nogle, men der er også en betragtelig del, som bor i områder, hvor der er langt til offentlig transport. De har derfor svært ved at passe deres arbejde og risikerer at ende på offentlig forsørgelse. Det fører en masse andre problemer med sig.
Muligheden for at kunne transportere sig selv spiller altså en afgørende rolle i et menneskes liv. Derfor kan det være en god investering at tilbyde mennesker med epilepsi eller andre med en form for handicap en individuel befordring, der gør det muligt for dem at komme relativt nemt på arbejde eller bare færdes i det hele taget.
En sådan ordning har man haft i Norge siden 2001. Her er erfaringen, at brugerne af ordningen kan arbejde mere og længere. Herudover var der en række sidegevinster i form af færre langtidssygemeldinger, og at brugerne oplever en bedre selvfølelse ved at bidrage til samfundet. En evaluering af ordningen konkluderer, at det ikke er urimeligt at antage, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at folk kan passe et arbejde, går lige op med den økonomiske udgift til ordningen.
Endelig er vi nødt til at spørge os selv – hvad er alternativet? Her kan vi i Epilepsiforeningen se, at der er mennesker med epilepsi, der føler sig presset i en sådan grad, at de vælger at undlade at fortælle deres læge om, at de har haft et epileptisk anfald af frygt for at få et kørselsforbud. Er det rimeligt, at vi presser mennesker ud i at fortage sådan nogle afvejninger? Var det ikke bedre, at de havde en god mulighed for at komme på arbejde eller bare rundt i samfundet på en sikker måde?
Kilde
Epilepsiforeningen.
Læs Epilepsiforeningens survey “Undersøgelse om epilepsi og manglende kørekort” (pdf)
Se reglerne for epilepsi og kørekort
