VNS – Vagus Nerve stimulation – har siden 1997 været en behandlingsmulighed for visse epilepsipatienter, når medicinen ikke kan gøre personen anfaldsfri og epilepsioperation er udelukket. Behandling med VNS kan give færre anfald, mindre alvorlige anfald og/eller kortere anfald samt kortere tid til at komme sig efter et anfald.
Ved VNS får den venstre kranienerve (Vagusnerven), der løber langs halsen, små elektriske stød fra en stimulator, der ligner en pacemaker. VNS kræver et kirurgisk indgreb, men der er ikke tale om en hjerneoperation. Stimulatoren placeres under huden under kravebenet og en ledning placeres under huden på halsen, hvor den forbindes med vagusnerven og stimulatoren. Vagusnerven er involveret i reguleringen af næsten alle indre organer. Blandt andet påvirker den områder i hjernen, der spiller en rolle i forhold til anfaldskontrol.
Nu har Cyberonics lanceret en helt ny udgave af VNS’en – Aspire. Denne seneste VNS har den ekstra funktion, at den kan registrere en øget hjertefrekvens, der kan være forbundet med optakten til et epileptisk anfald . Når VNS registrerer en tilstrækkelig accelereret hjerterytme , sender den automatisk en elektrisk stimulation til vagusnerven for at bremse anfaldet.
Det er den ekstra feature, der gør Aspire til den VNS-behandling der vil blive foretrukket for fremtiden, forklarer ledende overlæge på Epilepsihospitalet Filadelfia, Kern Olofsson:
”Størstedelen af patienterne har en øgning i pulsen op til anfaldende, derfor vil Aspire blive den foretrukne stimulator fremadrettet. Desværre er modellen noget større end den tidligere anvendte, den ældre model vil muligvis blive brugt hos helt små børn, men dette efter samråd med neurokirurgen.”
Hent Cyberonics folder om VNS Apire Jesper, der er den første, der har fået indsat en VNS Aspire, kender læsere af Dansk Epilepsiforenings medlemsblad fra “Epilepsi nr. 2 2015”, hvor forældrene fortalte om de tanker, der går gennem en, når man skal til at tale om en eventuel epilepsioperation.
Det har siden vist sig, at en operation ikke er en mulighed i Jespers tilfælde. Den 14-årige teenager har haft epilepsi siden 2009, og selvom medicin i kortere perioder har kunnet holde anfaldene i skak er de efter kort tid altid vendt tilbage. Ved det seneste forsøg på at omlægge hans medicin gik det helt galt. Han fik adfærdsændringer og psykiske bivirkninger, og anfaldsfrekvensen steg drastisk.
Jesper går til behandling på Epilepsihospitalet Filadelfia hos overlæge Kern Olofsson. Vi har spurgt Kern Olofsson hvilken effekt man kan forvente af Aspire, og hvornår man vil kunne se den?
”Hos de 50 % der responderer på behandlingen forventes en begyndende anfaldsdæmpende effekt efter ca 6 mdr, gradvist tiltagende med ca. en halvering af anfaldshyppigheden efter 1-2 års behandling. Det forventes ikke at den begyndende effekt vil ses før ved Aspire end ved den tidligere behandling, men den indbyggede automatiske stimulation vil forhåbentligt kunne stoppe flere anfald når den generelle effekt indtræder”, fortæller overlægen.
Kern Olofsson er en af de epilepsi-eksperter man vil kunne møde på Epilepsikonferencen 27. maj 2016.
Hvordan vil det gå Jesper? Det vil man kunne følge med i her på siden, hvor vi vil følge Jespers behandling.
(Kilde: Dansk Epilepsiforening og aspiresr.com)
