Kokosolie nævnes oftere og oftere som et kosttilskud, der kan hjælpe mod forskellige lidelser – bl.a. neurologiske lidelser. For eksempel har et af vore medlemmer gjort os opmærksom på en lille film, hvor en mand med Alzheimer får suppleret sin kost med kokosolie. Øjensynligt hjælper kokosolien så meget, at hans særlige type Alzheimer ikke bare bremses, men han får det bedre i løbet af relativ kort tid.
Du kan se videoindslaget fra CBN her.
I videoindslaget nævnes det, at kokosolie også kan hjælpe personer med epilepsi. Kan det være rigtigt? Det vil vi selvfølgelig gerne høre mere om, så det har vi spurgt forskningssygeplejerske Vibeke Stubbings samt klinisk diætist Helle Nielsen ved Ketoteamet på Epilepsihospitalet om.
Ikke videnskabelige beviser
Kan epilepsipatienter i medicinsk behandling have glæde af at tage noget kokosolie som kosttilskud?
”Os bekendt ligger der ikke noget evidensbaseret viden herom, så derfor kan vi ikke udtale os om dette”, svarer forskningssygeplejersken og diætisten.
Hvis man alligevel bliver lokket eller fristet til at tage kokosolie som kosttilskud, er det så noget, man skal være opmærksom på eller passe på?
”Hvis man tager eksempelvis 5 -10 ml kokosolie daglig som kosttilskud, vil det ikke være forventeligt, at der vil være bivirkninger ved det. Men man bør dog være opmærksom på, at det er et indtag af ekstra kalorier”, svarer de.
Kokosolie i diætbehandling
På specialhospitalet anerkender de, at kokosolie kan have en gavnlig effekt i forbindelse med diætbehandling, og den bruges således i flere af varianterne af ketogen diæt.
Ketogen diæt kan i visse tilfælde bruges til behandling af børn med epilepsi, hvor anfaldene ikke kan styres med medicin. Princippet i diæten er, at man med en meget fedtholdig kost tvinger hjernen til at bruge fedt som brændstof i stedet for kulhydrater. Derved frigives noget, der hedder ketoner, som i visse tilfælde har vist sig at have en anfaldsreducerende effekt.
Kokosolie består af mættet fedt som er opbygget af mellemkædede fedtsyrer der i modsætning til fedtet i for eksempel smør der er langkædede fedtsyrer. Mellemkædede fedtsyrer omsættes anderledes end de langkædede fedtsyrer, og producerer flere ketoner per energienhed end langkædede fedtsyrer. Dette kan hos nogle patienter gøre en forskel i forhold til produktionen af ketonstoffer, som igen har betydning for effekten af diætbehandlingen.
På Epilepsihospitalet er der nu en fjerde diætvariant, der bygger på denne fedttype. Også kaldet MCT-diætforløb. Det står for medium chain triglycerides – eller mellemkædede fedtsyrer.
De to specialister fra Ketoteamet forklarer: ”I stedet for anvendelse af kokosolie anvendes dog specialprodukter i form af BetaQuik og Liquigen. Patienter på Modificeret Atkins diæt ses også at have god effekt af at supplere diæten med MCT fedt. Her anvendes ofte kokosfedt sammen med chokolade der bliver til en ”bounty snack””
(Kilde: CBN og Epilepsiforeningen)
