Kan man helt i starten af en behandlingsforløb forudse, hvilke epilepsipatienter, der har risiko for at blive plaget af angst, depression og kognitive problemer og så gøre noget for at forhindre det? Det vil forskere på Rigshospitalet prøve at finde svar på
Nogle patienter går i årevis med deres epilepsi, inden man når frem til den optimale behandling, hvor de forhåbentlig bliver anfaldsfri. F.eks. har undersøgelser vist, at kirurgipatienter ofte går 15 år med anfald, inden de får opereret epilepsien væk.
De mange år med anfald påvirket nogle, så de får kognitive problemer med f.eks. dårlig hukommelse og måske også udvikler psykiske problemer som angst og depression.
Nu har forskere på Rigshospitalet påbegyndt forskningsprojektet, hvor de vil undersøge, om man bør inddrage nye faktorer i udredning af epilepsi, så man helt fra start får fat på de patienter, der er i forhøjet risiko for at blive plaget af angst, depression og kognitive problemer. Det fortæller Sundhedspolitisk Tidsskrift, der har talt med overlæge ved Epilepsiklinikken og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet Lars Pinborg (billedet) om projektet.
Projektet er et såkaldt prospektivt studie, hvor man følge 400-500 patienter tæt i fem år. Deltagerne i studiet er patienter, der enten lige er diagnosticeret med epilepsi eller har haft det første anfald, hvor der er mistanke om, at epilepsi er årsagen.
Biologi eller sociale omstændigheder?
Epilepsiforskningen og de faglige debatter har hidtil drejet sig meget om anfald og komorbiditet, og opfattelsen af de psykiatriske og kognitive symptomer har ifølge Pinborg i høj grad været, at når en patient med epilepsi får en depression, kan årsagen meget vel være, at patienten er socialt isoleret.
“Opfattelsen har været, at det har med følelser at gøre, og det er selvfølgelig også muligt, men der er ingen tvivl om, at en væsentlig andel og i virkeligheden langt de fleste tilfælde skyldes biologiske processer, som er ganske uafhængigt af, hvad anfaldene betyder for patienten. Måske ikke uafhængigt af den abnorme elektriske aktivitet, men uafhængigt af, hvad anfaldene betyder for patientens hverdag, omgang med andre mennesker, job og alle de ting,” siger Lars Pinborg til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Studiet er et delstudie i det omfattende forskningssamarbejde BrainDrugs, hvor forskere fra hele landet med professor Gitte Moos Knudsen fra den neurobiologiske forskningsenhed ved Rigshospitalet i spidsen vil forsøge at finde markører, der kan forudsige behandlingsrespons hos patienter med epilepsi eller klinisk depression.
