I år går Epilepsiforeningens forskningskroner til forskning i familieproblemer, PNES, økonomiske konsekvenser af epilepsi og bedre udbytte af MEG-skanninger
Det var en stolt og glad landsformand Lone Nørager Kristensen som annoncerede årets modtagere af Epilepsiforeningen forskningslegater fra ”Inge Berthelsen legat – Fonden” på Epilepsikonferencen fredag d. 8. juni.
Følgende forskere og projekter fik tildelt støtte:
Poul Jennum og Jakob Kjellberg forsker i socioøkonomiske konsekvenser af epilepsi
Professor Poul Jennum og Professor Jakob Kjellberg fik 330.00 kr. fra Inge Berthelsens legat til projektet ”Evaluering af sundhed, dødelighed og socioøkonomiske forhold af patienter med epilepsi i Danmark – videre analyser 2017 – 2018”.
Poul Jennum er professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin, Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet – Glostrup og Københavns Universitet, og Jakob Kjellberg er professor, programleder for Sundhed, VIVE.
De to forskere har tidligere modtaget støtte fra Epilepsiforeningen til deres socioøkonomiske studier af konsekvenserne ved epilepsi, og resultaterne af deres hidtidige forskning har vakt betydelig opsigt. De to forskere har tidligere dokumenteret, at de direkte og indirekte danske sundhedsudgifter til epilepsi er 6 milliarder kroner om året. I den ny tredje bølge af forskning vil de grave dybere ned i tallene og bl.a. se på, hvad effekten af epilepsibehandlingen er.
Her kan du se en samling af artikler om de to forskeres hidtidige forskning.
Anne Vagner Jakobsen forsker i familieliv
Anne Vagner Jakobsen, der er neuropsykolog på Epilepsihospitalet og Ph.D. studerende ved Syddansk Universitet, fik 200.000 kr. til projektet ”Kortlægning af belastningsfaktorer i familier med børn med epilepsi – inddragelse af patientrapporterede oplysninger til optimering af behandlingstilbud”.
Projektet går ud på at identificere dynamikken i de trivsels- og adfærdsvanskeligheder, der hænger sammen med epilepsi hos børn og at belyse samspillet mellem forældrenes belastning og barnets trivsel med henblik på at kunne forbedre rådgivningen til familierne og behandlingen af børnene.
Torsten Vinding Merinder forsker i MEG-skanninger
Torsten Vinding Merinder, der er stud.med. ved Aarhus Universitet, modtog 155.000 kr. til projektet ”Forbedring af epilepsibehandling og forøgelse af anfaldsfrihed via præoperative hjerneoptagelser med MEG.”
MEG er forkortelsen for magnetoencephalography, der er skanning, der måler og afbilleder de elektromagnetiske signaler fra hjernen som en del af undersøgelserne forud for en eventuel epilepsioperation. Med MEG-skanningen forsøger man at lokalisere patientens epileptiske fokus, hvor anfaldene udspringer fra. Torsten Vinding Merinders projekt går ud på at undersøge, om man kan optimere MEG-resultaterne, så de høje succesrater ved epilepsikirurgi bliver endnu højere. Han vil tage skanningerne fra 54 patienter, der har været gennem en epilepsioperation, og lave en ny analyse af MEG-registreringerne, hvor der fokuseres på hjernebølgefrevenser og forbindelserne mellem hjernecellerne, for at se, om den nye analysemåde giver et bedre billede at operere ud fra.
Stine Bang Kjelgaard og Troels Boiesen Larsen forsker i PNES
Stine Bang Kjelgaard og Troels Boiesen Larsen, der begge er psykologistuderende ved Aalborg Universitet, kunne ikke være til stede på Epilepsikonferencen. De har fået 25.000 kr. til projektet “Undersøgelse af årsagsforklaringer til forekomst af PNES, samt de psykosociale konsekvenser diagnosen medfører”.
I projektet vil de to studerende gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt 30 patienter med PNES, for at gøre alle klogere på, hvilke risikofaktorer, der ligger til grund for PNES, og hvilke psykosociale konsekvenser diagnosen har for patienterne.
PNES står for psychogenic non-epileptic seizures (på dansk: Psykogene nonepileptiske anfald). Det er en lidelse, der viser sig ved ufrivillige krampeanfald og/eller bevidsthedsforstyrrelser. Anfaldene kan godt ligne epileptiske anfald, men i modsætning til epilepsianfaldene, så skyldes PNES ikke ekstraordinær hjerneaktivitet. De funktionelle anfald, som PNES-anfaldene også kaldes, formodes derimod at være psykologisk betinget.
Kilde og foto
Epilepsiforeningen. Foto fra konferencen af Lybker foto
