Hvorfor går epilepsien ud over hukommelsen? Og hvad kan man gøre, hvis man har problemer med hukommelsen? Det har vi i Epilepsi Podcasten talt med neuropsykolog Kirsten Vinter om. Få hendes otte gode råd
Epilepsi Podcasten har talt med Kirsten Vinter, der er neuropsykolog på Epilepsiklinikken på Rigshospitalet, om de hukommelsesproblemer mange med epilepsi oplever. Foto: Privat
Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk
Jeg orker ikke endnu et selskab, hvor jeg ikke kan huske hvem de andre er. Hvad var det nu, chefen sagde, jeg skulle ordne? Hvad var det egentlig, der blev sagt ved forelæsningen på studiet i går? Hvor var det, vi tog hen på vores bryllupsrejse?
Det er tanker, som mange mennesker med epilepsi vil kunne nikke genkendende til. For problemer med hukommelse er en af de følger af epilepsien, som rigtig mange oplever. Men hvorfor går epilepsien ud over hukommelsen? Og hvad kan man gøre, hvis man har problemer med hukommelsen? Det har Epilepsi Podcasten talt med Kirsten Vinter, der er neuropsykolog på Epilepsiklinikken på Rigshospitalet, om.
Årsagen til din epilepsi, har stor betydning for hvor store hukommelsesproblemer, du kan opleve. Hvis epilepsien f.eks. skyldes en større hjerneskade, vil der tit være medfølgende kognitive problemer.
Det har også betydning, hvor i hjernen anfaldet starter. Der er f.eks. en stor risiko for hukommelsesproblemer, hvis du har en fokal epilepsi, hvor anfaldet starter i tindingelappen, forklarer Kirsten Vinter, der tester og rådgiver epilepsipatienter, der oplever kognitive problemer:
”Hvis tindingelappen er berørt, så vil vi tænke, at der kan være hukommelsesproblemer, for tindingelappen er særlig vigtig for hukommelse og indlæring.”
Hvis der er tale om en generaliseret epilepsi, hvor begge hjernehalvdele er involveret, så er problemerne ofte relateret til pandelappen og forbindelser til denne:
”Vi ved, at pandelappen er særlig vigtig for den indre styring af opmærksomhed og koncentration. Altså det at fastholde, holde fokus og koncentrere sig under en film eller i undervisningen,” fortæller hun i Epilepsi Podcastens nye udsendelse om epilepsi og hukommelse.
Når hukommelsen er slettet
Der er også mennesker med epilepsi, der fortæller, at deres hukommelse er nærmest slettet. Det kaldes accelereret glemsel, forklarer Kirsten Vinter:
”Vi glemmer alle sammen. Vi kan jo ikke huske alt hvad vi oplevede for fire uger siden. Men en del epilepsipatienter glemmer meget mere end normalt. Og nogle af dem kan fungere fint i hukommelsen fra dag til dag, men når vi kommer væk fra dag til dag, så er det som om, hukommelsen bliver slettet, og det kan være deres eget bryllup, de slet ikke kan huske.”
”Det er et relativt nyt fænomen i forbindelse med epilepsi, som kan have mange forklaringer,” siger hun og forklarer, at hukommelsen ikke bare er et lager, hvor man kan hente viden og minder. Hukommelsen opdateres løbende – også om natten, mens man sover. Men hvis opdateringen forstyrres af anfald, så giver det problemer.
Hvis søvnen forstyrres, kan det også gå ud over de nødvendige opdateringer af hjernen. Endelig er det også nogen, der peger på, at den accelererende glemsel kan skyldes, at der er væv i tindingelappen, der er beskadiget.
Hvis man bliver anfaldsfri, så er der nogen, der oplever at hullerne i hukommelsen bliver færre. Der er også nogen, hvor der ikke opstår nye huller. Men det er desværre ikke alle, der bliver anfaldsfri, der oplever det.
Otte gode råd
Artiklen fortsætter under grafikken
Der findes forskellige apps og spil, der påstår at de styrker hukommelsen, men dem har Kirsten Vinter ikke fidus til:
”Så vidt jeg ved, så er der ikke nogen dokumentation for, at der har en rigtig god effekt ude i virkeligheden,” siger hun og anbefaler, at du i stedet bruger energi på at finde nogle strategier og værktøjer, der passer til dig, når du skal huske bedre.
Og i Epilepsi Podcasten kommer neuropsykologen med en række gode råd, man kan prøve.
1: Accepter situation
”Det værste man gøre er at stille for store krav til sig selv og gå og dunke sig selv i hovedet og bebrejde sig selv, at man ikke husker lige så godt som andre”, siger Kirsten Vinter.
Hun ved godt, at det kan lyde lidt firkantet og er lettere sagt end gjort. Men man bliver nødt til at acceptere, at man har problemer med hukommelsen og bruge sin energi på at finde måder at kompensere bedst måde for de problemer, man kan gøre noget ved. Men man kan ikke løse alle problemerne.
2: Hold dig socialt og fysisk aktiv
Lev sundt og vær aktiv både fysisk og socialt, anbefaler neuropsykologen. Det kan lyde som et banalt råd, men for nogle med hukommelsesproblemer kan det være en udfordring:
”Nogle af mine patienter fortæller, at de føler sig uden for fællesskabet, fordi de ikke kan huske fælles oplevelser og fælles historie. Og noget der næsten kan gøre det værre, er hvis pårørende siger: ’Nej, det kan du godt huske, ikk’? Det kan da ikke passe, at du har glemt det’. Venner og pårørende skal forstå de her vanskeligheder og acceptere dem.”
Og studerende med epilepsi kan føle, at de er en belastning for gruppearbejde, fortæller hun: ”Jeg har haft patienter, der har det vanskeligt med at være den, der skal have tingene at høre tre gange, før man forstår dem.”
Men selvom det kan være svært er det vigtigt at være socialt aktiv og holde sig fysik i gang: ”Beskæftig dig med ting, der gør dig glad. Man ved fra demensforskning at både fysisk og social aktivitet er noget af det, der er godt for hukommelsen,” anbefaler hun.
3: Hold pauser
Giv dig selv tid og rum, så du ikke bliver stresset.
4: Hav rutiner
Hvis du gør daglige opgaver på samme måde hver gang, så bliver de måske lettere at huske. Læg f.eks. altid dine nøgler og mobil det samme sted.
5: Brug kalender
Brug en kalender – og kun én, så du ikke skal opdatere dem hele tiden. Og lav to do-lister.
6: Tag noter og få ting på skrift
På arbejdet er det en god ide at bede om at få informationer på skrift. For eksempel er en mail bedre end en mundtlig besked.
På studiet er det en god ide at tage noter, siger Kirsten Vinter: ”Tag notater under forelæsningen. Hvis du ikke kan koncentrere dig om både at lytte og skrive, så nøjes med at lave kruseduller – det kan hjælpe med at holde fokus.”
7: Få en god søvn
Om natten skal hjernen have tid til at opdatere. Så en god og tilstrækkelig søvn er vigtig – og ikke mindst for at være så frisk og veludhvilet så muligt til næste dag. Træthed påvirker det kognitive funktionsniveau.
8: Brug hjælpemidler
Hjælpemidler som en doseringsæske og app’s kan være en støtte.
Kilde
Epilepsiforeningen og Epilepsi Podcasten