Pil er i socialrådgiverpraktik hos Epilepsiforeningen, hvor studiets teori skal bruges i praksis, og hun lærer at se tingene fra borgernes side
Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk
Når du ringer eller mailer til Epilepsiforeningens rådgivning, kan du frem til januar være heldig at komme i kontakt med Pil, der i et semester er i praktik i Epilepsiforeningen, hvor hun skal følge foreningens socialrådgiver Helle Obel.
”Det er spændende, og jeg kan klart anbefale at være i praktik her, for det er en anden måde at gøre tingene på”, siger hun og sammenligner det med studiet, hvor meget tager udgangspunkt i kommunens sagsbehandling: ”Det er fedt at være på den anden side i socialrådgiverfaget, hvor man er på borgernes side.”
Pil Marcussen, der er 27 år og deler lejlighed med en veninde i Odense, er på fjerde semester af rådgiverstudiet. Hidtil har det hele været teori, men nu er det blevet virkelighed, og virkeligheden er ikke altid så enkel som teorien:
”Her kan det være mere kringlet end på studiet, hvor der altid er ét rigtigt svar”, fortæller hun: ”Vi lærer jo bare redskaberne. Hér skal de så bruges i virkeligheden.”
Virkeligheden, hun nu oplever, består i høj grad også af de mennesker og skæbner hun møder, når hun åbner mailbakken eller tager telefonen:
”Mange af dem er pårørende, der har børn med epilepsi. De ringer med et råb om hjælp til at kunne være i deres liv og være der for deres børn,” fortæller hun og forestiller sig, at det må være hårdt og angstprovokerende at være dem: ”Så tænker man: Du har det alt for godt selv.”
Vil også prøve kommunen
Selvom Pil i Epilepsiforeningen møder mange, der oplever mødet med kommunen og dens socialrådgivere som en kamp, så afskrækker det hende ikke fra et job dér:
”Jeg vil gerne prøve begge dele. For det er også lærerigt at være ved kommunen. Og det er jo ikke alt der er uretfærdigt i kommunen – der er også positive sager.”
I Epilepsiforeningen har Pil lært at sætte sig i folks sted, og det kan bruges, hvis det ender med et job i kommunen, mener hun: ”Det, jeg kan tage med her fra, er forståelse for borgernes synspunkter, så man ikke kun ser det fra systemets side, men også ser mennesket.”
Kilde
Epilepsiforeningen