Tre ud af fire patientforeninger oplever, at deres medlemmer har det svært på arbejdsmarkedet. Diskrimineringen bekræftes af en arbejdsmarkedsforskers forsøg og forskning.
Da Epilepsiforeningen spurgte sine følgere på Facebook til deres joberfaringer, var der nogle, der var i fleksjob eller havde fundet sig til rette med forstående chefer og nedsat tid. Men der var også nogen, der var støt ind afvisende arbejdsgivere:
”En enkelt gang har jeg til en samtale fortalt at jeg har epilepsi. Jeg hørte ikke mere fra dem”, fortalte Liv Andersen.
Heidi Madsen havde en lignende oplevelse: ”Mange arbejdsgivere ”dømmer” en, når man fortæller at man har epilepsi – også selvom man kan opfylde de krav der forventes”, skrev hun i kommentarsporet.
Liv og Heidi og andre jobsøgende med epilepsi er ikke ene om den oplevelse, viser to artikler fra Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en række patientforeninger.
Ifølge Danske Patienter bliver handicappede diskrimineret på arbejdsmarkedet. Og det bliver bekræfter af en arbejdsmarkedsforsker og af en rundringning til en række patientforeninger, hvor tre ud af fire svarer, at deres medlemmer har det svært på arbejdsmarkedet.
Diagnoser reducerer jobchancer
Danske Patienter har bl.a. talt med arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse:
”De fleste arbejdsgivere kunne aldrig drømme om at fortælle, at de diskriminerer. Men deres handlinger fortæller det”, siger han til paraplyorganisationen.
Thomas Bredgaard forsker i, hvilke mekanismer der fremmer eller hæmmer ansættelse af folk med diagnoser ude på arbejdspladserne. Danske Patienter fortæller, at han har et forsøg, som viser, at oplysning om, at ansøgere sidder i kørestol får arbejdsgivere til at fravælge dem, selvom de er kvalificerede. I Norge og Sverige er der lavet studier, der viser, at man reducerer sine chancer med 50 procent, hvis man nævner sin diagnose i ansøgningen.
Arbejdsmarkedsforskeren mener, at problemer ikke skyldes, at arbejdsgivere ikke kan lide mennesker med handicap. Men over halvdelen af dem kender ikke til de støtteordninger, der er på området. De har en fornemmelse af, at det vil give en masse bøvl og ekstra omkostninger.
Der er problemer, men skyldes det diskrimination?
I Epilepsiforeningen er socialrådgiver Helle Obel overbevist om, at mange med epilepsi har problemer på arbejdsmarkedet: ”Det er det emne, som flest retter henvendelse til socialrådgiveren om i rådgivningen”, siger hun og peger på, at en stor registerundersøgelse af epilepsiens konsekvenser, der blev lavet i 2016, viste, at voksne, der fik epilepsi som børn, havde væsentlig større ledighed end andre.
Der er ingen undersøgelser på Epilepsiområdet, der har set på eventuel diskrimination: ”Jeg tror, at nogle vil mene, at de bliver diskrimineret på grund af epilepsien – men er det det samme som at det er tilfældet – eller kan der være andre årsager til de ikke tilbydes job?”, spøger socialrådgiveren retorisk.
”Jeg tror, det bl.a. handler om et effektivt arbejdsmarked, hvor der ikke er så stor ”plads” til hensyn. Vi har fleksjob, som giver den fleksibilitet, som der kan være brug for, men det er svært at blive visiteret til fleksjob, og ordningen opleves uhensigtsmæssig for arbejdsgiverne”, siger hun og understreger, at der er nok er mere end en forklaring på jobproblemerne. Det handler f.eks. også om uddannelse og information om epilepsi.
I artiklerne fra Danske Patienter peger arbejdsmarkedsforskeren også på, at der mangler positive historier. I det kommende nummer af bladet ”Epilepsi” har Epilepsiforeningen fokus på job og epilepsi. Der vil man både kunne læse positive og negative historier og masser af gode råd og fakta om de forskellige støtteordninger.
Kilde
Danske Patienter og Epilepsiforeningen