Brug af medicin-app’en DrugStars giver Epilepsiforeningen 30.000 kr. ”Af hjertet tak til alle derude, som støttede op..!”, siger foreningens direktør
Det der med at samle stjerner via DrugStars, hjælper det overhovedet noget, og kommer der rent faktisk penge ud af det til foreningens vigtige arbejde? Det er et spørgsmål, som Epilepsiforeningens direktør, Per Olesen, jævnligt bliver stillet.
”Det korte svar bliver et rungende: Ja!”, siger han efter en konference arrangeret af DrugStars, hvor Epilepsiforeningen fik overrakt en check på 29.302 kr., der er blevet genereret via app’en.
DrugStars er en app, der minder brugerne om at tage deres medicin. Hver gang man tager sin medicin, får man nogle stjerner, som man kan donere til et godt formål. Uden at det koster brugerne noget som helst, veksler firmaet bag app’en stjernerne om til penge, som gives til den forening, brugeren har valgt. Og der er flere og flere, som vælger at støtte Epilepsiforeningen på denne måde.
App’en skal sikre et bedre medicinbrug
Epilepsiforeningens direktør glæder sig dog ikke alene over de donerede penge, men hylder også app’ens brugere:
”Epilepsiforeningen har de sejeste medlemmer, som udover sygdom hos dem selv eller deres nære og kære, også har hjerte og overskud til at huske foreningen ind når der sendes stjerner via app’en DrugStars.,” siger Per Olesen og tilføjer: ”Det gør virkelig en stor og konkret forskel for en mindre forening som vores. Kæmpe-tak til alle derude…!!! Og med vokseværk kan det her blive til endnu mere i årene der kommer; jeg husker stadig den første check på 3.700 kr. tilbage i 2017; så der er virkeligt sket noget.”
”Men det virkeligt vigtige er, at det her jo reelt handler om meget mere og andet end penge. Brugen af app’ en skulle nemlig også gerne medvirke til at sikre et bedre medicinbrug – eller compliance som det også kaldes – i dagligdagen”, siger Per Olesen og fortæller, at der er begyndt at komme studier, som viser at app´en faktisk virker som tiltænkt.
”I første omgang har man i studierne kigget på gruppen af diabetespatienter. Men det er supergodt nyt, for alle fortjener den bedst mulige effekt af deres medicinske behandling mod epilepsi. Og folkene bag DrugStars har heldigvis masser af spændende tanker for videreudvikling af app’en de kommende år for at styrke den bedst mulige brug af medicin samt sikring af løbende patientinddragelse så brugernes oplevelser er i centrum. En ren win-win. Så det var – helt ærligt – en af de dage jeg havde lidt svært ved at få armene ned”, afslutter han.
Kilde
Epilepsiforeningen. Du finder mere om app´en DrugStars her.