Borgere må beholde støtte under klagesager

Et flertal i Folketinget vil nu give det opsættende virkning, når en borger med handicap klager over, at kommunen skærer eller fjerner støtte, uden at borgeren har fået det bedre. Kommunen skal simpelthen ikke kunne skære i hjælpen, før klagesagen er afgjort, skriver Politiken.
Forslaget kommer fra Dansk Folkeparti, og Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har netop afgivet en betænkning, hvor alle partier støtter beslutningsforslaget.
Som reglerne er i dag, kan en handikappet borger klage, hvis kommunen skærer i eksempelvis støtten, hjælpemidlerne eller den personlige pleje. Men behandlingen af en klage kan tage måneder, og selv om borgeren ender med at få ret, vil vedkommende have levet med den manglende støtte i den periode, sagen kører, mens kommunen til gengæld kan beholde den besparelse, den har haft.
Det Centrale Handicapråd – der er statens eget råd – har kaldt det »et forkert incitamentsstruktur«. Rådet er ikke ene om at kritisere det. Ifølge handikaporganisationerne er problemet blevet mere og mere aktuelt, i takt med at kommunernes økonomi er presset.
Landsformand for Dansk Epilepsiforening, Lone Nørager Kristensen, udtaler: "Det er et markant løft af borgerens retssikkerhed, at det ikke længere bliver være muligt at skære i en eksisterende hjælp, før en klagesag er afgjort. I for mange tilfælde har vi været vidner til grænsesøgende afgørelser i kommuner, hvor man har skåret i borgerens støtte, uden det har fået konsekvenser. Mange kræfter har presset på for at få ændret reglerne – blandt andet Advokatrådet, Danske Handicaporganisationer og heriblandt Dansk Epilepsiforening. Og vi er naturligvis glade for, at politikerne og særligt Dansk Folkeparti, som står bag forslaget, har lyttet til os."  
Det er uvist, hvor mange klagesager der bliver omfattet af en ny lov. Under udvalgsbehandlingen er det nemlig blevet præciseret, at det kun er borgere, hvor fratagelsen eller nedsættelsen af hjælp får »vidtrækkende konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette«. Og forslaget slår ikke fast, hvordan eller hvem der skal vurdere det. Karina Adsbøl forklarer, at tilføjelsen var nødvendig, for at forslaget kunne samle 90 mandater.
Ministeriet har regnet ud, at det kan koste Ankestyrelsen mellem 3 og 16 millioner at gennemgå sagerne. Men dertil kommer kommunernes udgifter. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sagerne i Ankestyrelsen var sidste år 120 dage. Dage, hvor kommunerne ville skulle betale støtte, som de ikke mener, at borgeren er berettiget til.
I Kommunernes Landsforening, KL, er man mildt sagt ikke lige så begejstrede som i handicapverdenen. Formanden for social- og sundhedsudvalget, socialdemokratisk borgmester i Odsherred Thomas Adelskov, skriver i en mail til Politiken, at Folketinget hellere skulle få styr på sagsbehandlingstiden i ankesystemet.
»Det forekommer helt ude i hampen, at kommunerne nu skal løse og betale for et problem, som staten reelt påfører os. Et lovindgreb, som giver opsættende virkning på kommunernes afgørelser, er jo blot et slet skjult forsøg på at sparke et ansvar, man selv burde påtage sig, over til kommunerne. Hvis sagerne blev behandlet inden for helt normale sagsbehandlingstider i ankesystemet, ville der jo ikke være et problem«, skriver Thomas Adelskov.
(Kilde: Politiken og Dansk Epilepsiforening)