Bliv klar til overgangen fra barn til voksen

Hvis du får støtte til dit barn, så gør dig klar i god tid til, at når den unge fylder 18 år, så bliver al ting anderledes. Du skal have talt med kommunen om blandt andet beskæftigelse, bolig og forsørgelse

Set fra socialrådgiversynspunkt er der jo flere overgange i livet, som vi alle sammen kommer igennem. Det er for eksempel fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole og fra skolen ud i uddannelseslivet. Et af de steder, hvor det er vigtigt, at overgangen foregår på en ordentlig måde er, når barnet bliver 18 år og går fra at være barn til at være voksen. Vi har talt med Epilepsiforeningens socialrådgiver Helle Obel om, hvordan man forbereder sig til den overgang.

Hvis du havde et barn, der var fyldt 17 som havde brug for støtte, hvad ville du så gøre?

”Jeg ville bede om et møde med en socialrådgiver, hvis det er et barn, der får nogen form for hjælp fra kommunen og har brug for det på længere sigt. Så ville jeg dér begynde at tale om, at vi skal have planlagt, hvad der skal ske, når X fylder 18 år og så bede om at få nogle overdragelsesmøder i kalenderen. Desværre foregår der ikke i alle kommuner i god tid overdragelsesmøder mellem de afdelinger, der er behov for at involvere. I rådgivningen kan jeg høre, at nogle kommuner først holder overdragelsesmøder umiddelbart inden den unge fylder 18 – og desværre hører jeg også om kommuner, hvor der ikke sker noget før den unge er fyldt 18 år”, siger Helle, der ville ønske, at det var lovbundet, at der skulle afholdes overdragelsesmøder med jævne mellemrum fra ca. det 17. år:

Jeg kan kun opfordre forældre til konstant at presse på for, at der afholdes de her møder, når det er nødvendigt.

Helle Obel, socialrådgiver

”Det er ikke i orden at forældre og den unge ikke ved, hvad fremtiden bringer. Jeg kan kun opfordre forældre til konstant at presse på for, at der afholdes de her møder, når det er nødvendigt.”

Hvis man vil have en lille seddel med til det møde, hvor der står et par punkter, man skal huske at tale om, hvad skal der så stå?

”Der skal stå: Bolig, forsørgelse og beskæftigelse. Og egen situation hvis det er relevant.”

Bolig, beskæftigelse og forsørgelse

Med hensyn til bolig, så er spørgsmålet, om den unge skal blive boende hjemme? Hvis ikke skal han eller hun i god tid skrives op til noget, der er relevant for vedkommende.

”Det skal i god tid planlægges, hvad der skal ske for den unge: Kan den unge klare sig selv, eller får den unge behov for støtte? Og så skal der iværksættes nogle andre foranstaltninger end dem, der har været der hidtil, fordi lovgivningen ændrer sig markant, ved det 18. år”, minder Helle om.

Hvis den unge for eksempel ikke kan tage vare på sig selv og fortsat skal passes hjemme af forældrene, som måske har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, så skal man ind og se på mulighederne for f.eks. BPA, borgerstyret person assistance samt andre muligheder for pasning af den unge.

Med hensyn til beskæftigelse er der nogen, der skal have en ordinær uddannelse. Der kan der hen ad vejen ved videregående uddannelse måske blive behov for at undersøge, om man kan få handicaptillæg til SU’en, hvis man ikke er i stand til at arbejde ved siden af sit studie. Og hvis den unge har brug for hjælp til for eksempel at strukturere og planlægge studiet eller eksamenen, så kan der måske blive behov for noget mentorordning eller særlige eksamensvilkår.

”Lad mig lige her påpege, hvilken hjælp en neuropsykologisk undersøgelse kan være. Den vil vise, hvor den unge eventuelt har udfordringer og kan være et nødvendigt værktøj for at kompensere for vanskelighederne. Det bliver nogen gange overset for eksempel i jobcentrene, hvilket kan medføre, at den unge bliver sendt i tilbud, der ikke er relevante, hvilket ikke er befordrende for noget. Så har den unge visse kognitive vanskeligheder, så undlad ikke at råbe op om en neuropsykologisk test, der skal vise, hvor der er udfordringer, der skal kompenseres for.”

For andre unge kan det være STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der skal drøftes. UU-vejlederne er behjælpelige med henvisning til blandt andet STU. Kommunernes ungdomsvejledere (UU-vejledere) har måske ikke specifkt kendskab til epilepsi, hvorfor det kan være en god ide at inddrage Specialrådgivning om Epilepsi, eller kontakte Epilepsiforeningen rådgivere.

Stop for tabt arbejdsfortjeneste

Det er ikke kun den unges vilkår, der ændres, når barnet lige pludselig bliver voksen. Den unge skal til at tage et ansvar i forhold til egen situation og i forhold til offentlige myndigheder og det kan også betyde forandringer for forældrene på flere områder, herunder også økonomisk. Det er det socialrådgiveren hentyder til, når hun siger, at man skal tale om egen situationen:

”Måske har man som forældre modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og hvis man ikke i god tid får planlagt, hvad der skal ske, når der skal ske overgang fra barn til voksen, så vil den forældre, der har modtaget tabt arbejdsfortjeneste gennem flere år, måske stå og ikke have noget forsørgelsesgrundlag.”

Undlad ikke at råbe op om en neuropsykologisk test, der skal vise, hvor der er udfordringer, der skal kompenseres for.

Helle Obel, socialrådgiver

”Hvis du har levet af tabt arbejdsfortjeneste i mange år, så har du måske tabt faglige kundskaber, og du kan måske ikke komme tilbage til det erhverv, hvor du startede i tidernes morgen.”

Den afviklingsperiode på 14 uger, som man normalt har ved tabt arbejdsfortjeneste, den har man ikke, når barnet fylder 18 år: ”Så er det bare slut; så er der ikke mere,” siger socialrådgiveren:

”Derfor er det en god idé inden at drøfte med kommunen, hvilke muligheder der er for at hjælpe én tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være, at afdelingen for udbetaling af kompensation kan være behjælpelig med at undersøge, om jobcenteret har mulighed for at hjælpe med jobkonsulent og måske revalidering. Det kan også være en god idé undervejs at aftale med kommunen, at du deltager i f.eks. kurser og lignende, der sikrer, at du taber færrest af dine faglige kvalifikationer på grund af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.”

Den unge overtager ansvaret og pengene

I det hele taget ændrer de økonomiske relationer til kommunen sig: ”Hidtil har det været mor eller far, der har fået ydelsen. I det øjeblik, man bliver 18 år, så ophører forældrenes forældreansvar og i forhold til det offentlige, bliver man selv den, der er ansvarlig for møder, ansøgninger og så videre. Man får lige pludselig selv et ansvar. For nogen vil det være uden problemer – det vil måske oven i købet være ganske rart. For andre kan det måske give problemer.”

Helle Obel minder også om, at med mindre én af forældrene bliver værge for den unge, så er forældrene ikke længere part i den unges sag. Det er den unge, der skal til møder hos kommunen. Ikke forældrene. Det er ikke forældrene, der kan bede om aktindsigt eller klage over den unges sag. Det skal den 18-årige selv gøre fra nu af. Rent praktisk ender det nok ofte i et samarbejde, men principielt kan kommunen alene samarbejde med forældrene, hvis den unge ønsker det.

Hent Epilepsibladet

Artiklen har været bragt i medlemsbladet “Epilepsi nr. 1, 2018“. Du kan hente en smagsprøve på bladet her. Og du kan hente tidligere numre gratis her.