Bettina kunne ikke få elevplads og turde ikke få børn. Nu har hun tre børn og vandt Kongerigets Klogeste

Bettina Hansens liv var i flere år præget af begrænsninger. Men i 1997 fik hun en epilepsioperation. Det vendte op og ned på hendes liv

TV-dekorationerne lyste lilla og blåt. Og mens Mads Steffensen med gestikulerende armbevægelser opildnede publikum til at klappe endnu mere, stod Bettina i en regn af glimtende guldkonfetti og hævede glastrofæet sejrrigt i vejret. Betina Hansen havde svaret rigtigt på finalens sproglige, logiske og matematiske spørgsmål og vundet 100.000 kr. samt retten til at kalde sig Kongerigets Klogeste.

Abonner på nyhedsbrevet og få månedens vigtigste nyheder

Da hun dengang i 2014 vandt TV’s store hjernekonkurrence, fortalte hun ikke om sin epilepsi, men hun stod og tænkte: ”De ved ikke, at jeg for nogle år siden havde epilepsi og ikke kunne stille op i sådan et program. De aner ikke, hvilken rejse jeg har været igennem.”

Valgte børn fra

Hendes rejste startede da hun som lille fik konstateret en børneepilepsi med simple anfald, der ikke generede mere, end at hun føre en samtale og fortsætte sine gøremål under et anfald.

Man forventede, at epilepsien ville forsvinde i puberteten, men i stedet blev den værre med fokale anfald, hvor hun mistede bevidstheden og kontrollen over hvad hun foretog sig:

”Nu skulle jeg pludselig tænke over, hvad jeg gjorde og var begrænset i, hvad jeg kunne gøre,” fortæller hun.

Selv om sygdommen gav hende begrænsninger afholdt den hende ikke fra at studere på Handelsskolen. Men alle steder, hvor hun søgte elevplads, blev hun altid afvist:

”Jeg valgte ved samtalerne at fortælle, at jeg havde epilepsi, fordi risikoen for, at jeg ville få et anfald en af de første arbejdsdage, var temmelig stor.”

Så i stedet for at afslutte kontoruddannelsen endte hun på kontanthjælp.

Epilepsien og epilepsimedicinen fik hende også til at vælge børn fra: ”Enten skulle jeg ud af min medicin og få endnu flere anfald og have det virkeligt slemt, eller i stedet risikere at få et barn med fosterskade. Det kunne også være, jeg fik et rask barn, men så skulle jeg med mange anfald have ansvaret for et lille barn.”

Mødte sin mand

Men alt det og meget andet ændrede sig, da hun som 25-årig i 1997 fik en epilepsioperation: ”Siden jeg blev opereret, har jeg ikke haft anfald overhovedet,” fortæller hun.

“Hver gang, vi når 19. februar, tænker jeg tilbage på, hvor mange år det er, siden jeg blev opereret.”

Bettina Hansen

Der gik heller ikke lang tid, før hun kunne fortsætte og afslutte sin handelsuddannelse: ”Et halvt år efter, jeg blev opereret, fik jeg en elevplads. Dér mødte jeg min nuværende mand, som jeg har tre børn sammen med.”

Selv om alle børnene var særdeles velkomne ønskebørn, så var det ikke det, hun tørstede allermest efter, da hun var blevet fri for epilepsien: ”Det var ikke sådan, at jeg tænkte: ’Nu er epilepsien væk; nu skal jeg have børn*. Så var det mere: ’Nu er epilepsien væk; nu skal jeg have kørekort’,” griner hun.

To år efter operationen var hun trappet ud af medicin, men sygdommen sad stadig i hende i flere år, hvor hun gik talte: En dag uden anfald, to dage uden anfald. En uge uden anfald, to uger uden anfald, fortæller hun:

”Der gik lang tid, hvor jeg talte måneder og år. Og stadig – hver gang vi når 19. februar – tænker jeg tilbage på, hvor mange år det er, siden jeg blev opereret.”

I dag er hun 48 år, og der er mange år siden, hun blev rask, men hun er stadig medlem af Epilepsiforeningen: ”Jeg synes, Epilepsiforeningen har gjort et stort stykke arbejde for mig, og jeg var med i et godt fællesskab,” siger hun og tilføjer:

”Jeg synes også, man skal støtte frivilligt arbejde og gode formål. Og fordi jeg selv kan relatere det, så er Epilepsiforeningen et formål, jeg godt vil støtte.”