Børn med epilepsi har nogen gange symptomer på angst og depression, deres forældre ikke er klar over
Børn med epilepsi kan nogen gange gå og slås med flere symptomer, end forældrene er opmærksomme på. Det viser en populationsundersøgelse, hvor 31 % af børnene selv rapporterede om angst, mens kun 15 % af forældrene rapporterede om angst hos børnene.
Undersøgelsen bygger på data fra 48 britiske børn i alderen 5-15 år, der havde aktiv epilepsi og tilstrækkelige kognitive evner til at gennemføre den indledende psykologiske evaluering. Og den sammenligner bl.a. børnenes oplevelser med forældrenes oplevelser.
- Ifølge børnenes undersøgelsessvar var angst mere udbredt end symptomer på depression. Og børnene rapporterede oftere om et højere nivieau af angst end forældrene gjorde (31% af børnene mod 15% af forældrene)
- Børnenes angstsymptomer var oftest i relation til panikangst og fysiske skader.
- Forældrene rapporterede især om angstsymptomer i relation til fysiske skader og separationsangst.
- 21 % af børnene i undersøgelsen rapporterede om symptomer med risiko for depression.
- Ældre børn og børn med generaliserede anfald rapporterede flest problemer med angst. Ligesom børnene med generaliserede anfald viste den største tendens til depression.
- Børn rapporterede flere bekymringer for angst og depression end forældre gjorde.
At børn med epilepsi kan opleve store følelsesmæssige problemer har vist sig i andre typer undersøgelser, f.eks. i undersøgelser med børn med ukontrollerede anfald. Selv i denne populationsbaseret undersøgelse med børn der bliver behandlet for epilepsi, havde 2-3 ud af ti børn symptomer på angst og depression.
Folkene bag undersøgelsen synes, at der er interessant at se, at børnene rapporterede flere bekymringer end forældrene observerede eller indberettede. Det kunne tyde på, at børn kan være tøvende eller føle det ubehageligt at tale om deres følelser. Konstateringen af, at ældre børn rapporterer flere bekymringer end yngre kan skyldes flere ting – fx bedre evne til at udtrykke sig og/eller de typer problemer, de er i stand til at registrere.
Forfatterne peger på, at undersøgelsens resultater er vigtige, fordi der både ses på forældrenes synspunkter og børnenes selvrapporteringer. De forskelle, man kan se, bør styrke behovet for at vurdere og tale med børn direkte, samt vigtigheden af at få observationer og informationer fra forældre og andre voksne i barnets liv.
Der bør være mere opmærksomhed på at hjælpe børn med epilepsi og deres familier med at identificere, tale om, og få hjælp til at bearbejde følelsesmæssige bekymringer, mener forfatterne af forskningsartiklen, der har været bragt i ” Epilepsy & Behavior, November 2015”.
Hvis du oplever eller har mistanke om at dit barn har angst eller andre symptomer, er det vigtigt du drøfter det med dit behandlingssted.
(Kilde: epilepsy.com)
